Lige lidttt mere gæld …

Jeg fik en glædelig nyhed på e-boks her den anden aften. 

For udover mine forbrugslån har jeg faktisk også et SU lån, jeg havde bare fuldstændig glemt alt det om. Som om det bare forsvandt hvis man glemte det. 

Men denne mail jeg fik mindede mig lynhurtigt om at det skal jeg altså også tilbagebetale. 

Grundet jeg er elev kan jeg dog få udsat afbetalingen til efter endt uddannelse, men det har jeg valgt ikke at gøre denne gang. Det er lidt ligesom bare, at skubbe lorten foran sig og det føler jeg ikke rigtig for at gøre længere. Jeg vil gerne stå ansigt til ansigt med de problemer jeg har skabt for mig selv og finde en overskuelig løsning på problemerne. 

De har lavet en mulig afdragsordning for mig, alt efter hvor meget jeg skal betale og hvornår osv. 

I mit tilfælde skal jeg betale ca. 1500kr hver 2. Måned og først tænkte jeg at det kunne jeg slet ikke, men efter jeg har regnet på det ville det jo være dumt hvis jeg ikke allerede nu begyndte at betale tilbage på det, for jeg kan jo egenligt sagtens betale det tilbage imens jeg har råd til alt muligt andet. 

Det er samlet også små 90.000kr der skal tilbagebetales, så det er bare med at komme igang.

Jeg tror 2019 bliver mit år! Jeg kommer til at have meget fokus på at betale min gæld tilbage og få styr på min økonomi og mine udgiftsposter. 

Og jeg føler allerede nu at jeg er et skridt i den rigtige retning. 

For alene et år siden havde jeg ikke turde drømme om hvor jeg står nu. Jeg havde langt fra forventet det, men jeg synes selv det er fortjent for det er mig der har kæmpet med min økonomi og det er kun mig selv der er herre over om det skal gå den ene eller anden vej nu. 

Luksusfælden #1

Jeg nævner et nyt kapitel og et nyt emne jeg synes er relevant for mig og sikkert mange andre dansker i dag.

Vi kan nemlig ikke bevæge os nogen steder uden at der dukker en reklame op for kviklån eller hæv din kassekredit.
Jeg er nemlig fanget i en total luksusfælde og jeg vil hele tiden have det nyeste af det nyeste og leve det søde og gode liv.

Men jeg har virkelig ikke råd til det og det at spare op er virkelig kedeligt og slet ikke noget for mig. Det bliver jeg bare nød til, at lære.

Jeg har så sent som i denne måned lånt nogle penge hos en lånehaj.
Det er virkelig dumme penge, at låne og dyre penge at betale tilbage. Og det er simpelhen alene af den eneste grund, at jeg har brugt flere penge end jeg havde mellem hænderne.

Jeg er så utrolig nem, at lokke og hvis jeg lige har lyst til at købe nogle nye ting, jamen så er det da det jeg gør. Fornuften i mig er blevet talt ned så mange gange, at jeg ikke længere kan høre den råbe til mig, at jeg skal styre mig.

Så udover alle de mange andre lån jeg betaler tilbage på, har jeg nu skaffet mig selv endnu et!. Jeg sidder dog heldigvis i den situation, at jeg kan betale pengene tilbage allerede her om 14 dage (når vi får løn), men det er slet ikke en optimal situation, at jeg tager et lån fordi jeg mangler penge, for at betale det tilbage måneden efter hvor jeg så kommer til at mangle penge.
Det er en ond cirkel og den er svær, at bryde. Specielt nu her, manden og jeg er flyttet i hus og det er mig der står for alle udgifterne til mad og diverse ting til huset, så ryger der hurtigt nogle flere penge igennem.
Jeg har dog fundet en app med meget budget venligt mad, hvor at man nemt kan  handle ind til en hel uge for under 300kr!
Det giver dog lidt plads i mit budget, for hvis jeg gør det rigtig handler jeg  “kun” mad ind for ca. 1200kr på en hel måned og det betyder rigtig meget i forhold til mit budget, specielt når jeg er en Idiot og tager kviklån på kviklån.

Men det er jo bare så nemt…..