Skoleophold på godt og ondt

Som elev skal man være på nogle skoleophold for at have en fuldstændig uddannelse.
Og det er enlig også helt fint, eller nogen gange er det fint.

Jeg er virkelig et socialt menneske og jeg elsker at være omkring andre mennesker og have det sjovt.
Men virkelig ikke hele tiden! Ikke alle 24 timer af døgnet.
De eneste tidspunkter jeg kan være lidt alene på og have noget ro er vitterlig når jeg er i bad eller når jeg sover.

Det er jeg ikke så god til. Specielt ikke når mange af pigerne har meget personlighed og er meget mere på end hvad jeg selv er som person.
Det bliver man virkelig ør i hovedet over, ikke at jeg synes der er noget forkert ved det, jeg er bare ikke vant til det.

Jeg er vant til, at tage hjem fra arbejde og komme hjem til vores hus og manden og lave noget god mad og så ellers bare slappe af. Bare ham og jeg. Og vi kender hinandens grænser og forstår når den anden har brug for et lille pusterum uden nogen snak.
Det er bare ikke helt sådan her på skolen.

Det får mig til, at savne det jeg har derhjemme også selvom, at vi maler helt vildt og voldsomt og skal have renoveret vores stue.
Så vil jeg næsten hellere være med til det, end at føle mig evigt træt og evigt fyldt i hovedet.

Det kan dog til tider også være super hyggeligt, at være på skole. Som sagt er jeg et meget socialt menneske og mange af pigerne er rigtig søde og jeg snakker rigtig godt med dem. Det er dejligt med et afbræk fra hverdagen engang imellem.

Men det er onsdag imorgen og det efterlader mig kun med tre skoledage tilbage før jeg får en lille pause henover weekenden – en pause med manden derhjemme.