Det burde være alle kvinders rettigheder

Red is the new black

Det bliver et kort indlæg fra min side af i dag, da jeg her til aften er fuldstændig ødelagt og fuldstændig smadret og træt.
Vi elever har på vores skole fået lov til, at stable et modeshow på benene og det tager virkelig meget tid og mange kræfter, så selvom jeg elsker at jeg ikke skal sidde på skolebænken, er det her meget hårdere.
Den store dag er i morgen, så derfor har vi modeller øvet hele aften, på at det skulle spille. Der skal nok komme et helt blogindlæg omkring mode showet og en masse fine billeder når det er overstået i morgen aften og jeg har lidt mere tid og overskud til, at sætte en masse ord på denne virkelig oplevelsesrig mulighed vi har fået.

Til denne lejlighed ville jeg gerne have ordnet mine negle, men jeg synes pt. med min økonomi, at det ville være for dyrt at gå til en rigtig negletekniker, så jeg valgte den billige og nemme løsning fra normal.
Jeg købte disse fine “press on nails”, som du egentlig bare limer på din egen negl og wupti så har du et sæt lækre negle.
Normal har lige fået denne nye farve som jeg er helt in love with lige for tiden. Jeg har dog aldrig prøvet hverken neglene eller den tilhørende lim før, så jeg er spændt på hvor godt de holder og hvor længe de bliver ved at være pæne.
Men det er helt klart en super økonomisk mulighed for os der ikke har så mange penge og gerne vil have fine negle til en begivenhed eller i hverdagen.

Jeg takker af for i dag og smutter i seng og forbereder mig på en helt vildt crazy dag imorgen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Det burde være alle kvinders rettigheder