1. December ❄️

Update; Indretning i stuen

Nu er det ved at være et par dage eller 10 siden, at jeg har opdateret herinde. Juletravlheden har taget pusten og skrivelysten fra mig og derfor jeg har slet intet overskud til andet end at være et menneske lige nu. Tiltrods for min manglede tilstedeværelse herinde, har vi knoklet for at få vores hus til at ligne et hyggeligt hjem og vi er endelig ved, at være til vejs ende med de basale rum.

Vores stue kommer til at bære rigtig meget præg af den lyse nordiske stil, med plankebord og hele molevitten. Jeg elsker allerede vores stue tiltrods for, at den endnu ikke er helt færdig.

Vi har ikke alt for travlt med, at købe møbler for vi vil gerne være sikker på at det er de helt rigtige vi får.
Men plankebordet er bestilt og jeg glæder mig som et lille barn til at vi får det. Udover det har det været lidt af en kamp at finde de rigtige stole, men måske er dette også snart på plads.

Nogen af de sidste store ting vi mangler, er et fint tæppe til under sofabordet, et flot tv-bord og en skænk til den anden ende af stuen, som der dog ikke er vist billeder af i dette indlæg. Men lige så snart at vi er ved at være færdige med den del så kommer der endnu et indlæg op omkring det.

Det obligatoriske i denne måned er et juletræ og det har vi også fint investeret i, som står og pynter helt vildt og er så hyggeligt at se på.

Jeg er spændt på om jeg nogensinde helt kommer til, at føle at vi er færdige med at indrette stuen eller om jeg bare en eller anden dag sætter mig ned i den og tænker, nu ser den helt ud som jeg gerne vil have.

Hvis i kender nogen gode steder at købe tv bord, så hit me! Vi leder med lys og lygte efter et, men det skal være det helt rigtige og passe ind i den stil vi har nu.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

1. December ❄️