Black friday

Nye ting i vente

Det er ved at være et par dage siden at jeg har opdateret eller skrevet noget som helst herinde.
Der har ellers været rigeligt, at skrive om! Meget er sket på de her få dage og mange tanker er fløjet igennem mit hoved.

Men grunden til mit fravær er denne lille basse. Han er vitterlig en tidsrøver og jeg bruger nu min tid på at gå en masse lange ture med ham og træne ham til, at være alene hjemme. Dog er jeg glad for, at vi har fået ham, jeg føler mig meget mere sikker herhjemme nu og det er hyggeligt, at have en lille ven til at rende rundt i huset, så det ikke føles så stort og tomt.

Jeg er derfor helt vildt bagud her på bloggen og faktisk også på min instagram, det håber jeg dog at jeg kan indhente nu. Jeg har allerede forberedt indlægget om min top 3 fra Hunkemöller i denne uge og det kommer ud i morgen. Bedre sent end aldrig.

Men udover det har jeg endnu større nyheder! Jeg har nemlig her til aften underskrevet en kontrakt med et mediehus der bruger influencer til at lave reklame for tredjeparten. Det er kaldet Digital Danmark og jeg er virkelig spændt på dette samarbejde, hvordan det kommer til at gå og hvilke muligheder jeg kan få igennem dem. Det bliver et virkelig spændende samarbejde og det er helt uvirkeligt, at jeg netop har sendt den underskrevet kontrakt afsted til dem. Jeg kan slet ikke få hænderne ned for det er i den retning jeg har arbejdet mig hen imod igennem det sidste meget lange stykke tid og nu endelig sker det.

Jeg glæder mig til, at opdatere jer herinde i forhold til hvad der kommer til at ske og hvordan det hele kommer til at udspille sig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Black friday